Gavepose til sølvbryllup

Hvad finder man på, når man skal lave et kort til et utraditionelt (på den gode måde) sølvbrudepar, der har en lille million forskellige interesser og går op dem alle med liv og sjæl.
De går op i finere madlavning og de er gode til det. Dertil hører jo noget rigtig godt vin, som de er lidt af nogle eksperter til. De elsker Frankrig og at rejse i det hele taget og så dyrker de forskellige sportsgrene -  petanque, volley, badminton og golf er bare for at nævne nogle få :o)

Jeg ville gerne have alt med på kortet - som blev til en gavepose - og jeg syntes selv, at jeg har ramt dem rigtig godt. Her er resultatet....

Jeg gik amok med min Silhuette og mine QK dies. Alt er skåret i hvidt karton, som efterfølgende er farvet med Distress Ink og noget af det har også en gang embossing.
Eiffeltårnet, vinflaskerne, proptrækkeren og proppen, volleyball bolden og bestikket er skåret på min Silhuette. Kokkehue, forklæde, golfkølle og bold samt navneskilte og papirrullen er QK dies.

Proppen lavede jeg om og klippede den i hånden i rigtig kork - når jeg nu havde sådan et stykke liggende :o) Skruen på proptrækkeren har fået en gang platin embossing.

Havde et lille frimærke klistermærke som også lige kom på, for at symbolisere deres rejselyst. Golfkøllen har også fået en gang platin embossing. Eiffeltårnet har fået lidt platin hist og her og det 'løftede' udskæringen helt vild meget.

Etikkerne på flaskerne var egentlig bare 'hvide', så jeg har tegnet lidt kanter og tekst. Flaskerne har jeg embosset med klar embossing - de skulle lige have lidt glaslook.
Bestikket har jeg bundet sammen med lidt bånd og sat forklædet på.

Det eneste 'sølvbryllupsagtige' på posen er vist tallet, som jeg valgte at farve i en rødvinsfarve :o)

Kommentarer

  1. Hold da maile søde Diana hvor er den bare flot. Jeg skal lige love for at du har kælet for detaljerne og der er da vist ikke mange interesser der ikke er kommet med. Den er bare super flot og de forskellige ting som at give flaskerne det rigtige glaslook og tilføje platin embossing på metaldele er bare super og med til at gøre helhedsindtrykket langt mere autentisk. Sølvbrudeparret kan da kun blive himmelhenrykte for din kreation. 100% gennemført fantastisk ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar